Vi anbefaler altid at tjekke ind i god tid; det giver mindre stress og skaber et bedre arbejdsmiljø for vores medarbejdere...
Køretøjer skal være tjekket ind allersenest 20 minutter før planmæssig afgang. Og bemærk, at det ikke er nok at holde i køen… Tjekker man ind senere, bortfalder reservationen, og man overføres på lige fod med køretøjer uden pladsreservation!
På de tidlige afgange kl. 6 fra Læsø er det dog nok at være tjekket ind 15 minutter før.
Har man særlige behov fx på grund af handicap eller lignende, så oplys gerne det ved booking, så prøver vi at tage hensyn til dette ved placering af bilen o.s.v.
Personfremmøde er senest 5 min. før planmæssig afgang (dog 10 min. ved farlig gods afgang).