BroBizz, Ø-kort og Sommerhusejerkort

Læsøfærgen og Læsø Kommune indfører nu en kort-løsning og en BroBizz-løsning for ø-boere og fritidshusejere, som ønsker at rejse til ø-priser.

Der er udarbejdet en folder, som fortæller mere om muligheder og vilkår - klik på linket herunder for at læse mere om, hvordan ordningen fungerer.

  

Tilknytning af BroBizz til Læsøfærgen

Har du allerede en BroBizz, så skal den tilknyttes Læsøfærgen, før du kan bruge den. Klik på linket herunder og tast dit BroBizz nummer og dit BroBIzz kundenummer.

Er du øbo eller sommerhusejer, skal du medsende et billede af dit økort, som du har fået på kommunen.
BroBizzer fra Øresund og Scandlines kan ikke bruges til oprettelse af kundeaftale med Læsøfærgen. Har du en sådan, skal du bestille en ny på brobizz.com.

 

Min BroBizz virker ikke

- Har du husket at tilknytte din BroBizz som beskrevet ovenfor?

- Har du mere end én BroBizz, så er det vigtigt, at du husker at booke på den rigtige.

 

- Har du varme i foruden, er det vigtigt at Bizz´en sidder i feltet bag bakspejlet, hvor der ikke er varmetråde.

 

- Er din BroBizz fra før 2015, så skal den måske byttes til en nyere model, da systemet ikke understøtter alle gamle Bizz´er.

 

- Er din BroBIzz løbet tør for batteri, skal den ombyttes hos BroBizz. Læs mere på

https://helpcenter.brobizz.com/hc/da/articles/360000225098-Batteri-ombytning

 

HUSK AT AFBESTILLE DIN RESERVATION MED BROBIZZ HVIS DU IKKE SKAL BRUGE DEN:

Vi gør opmærksom på, at vi opkræver en udeblivelsesafgift svarende til billettens normalpris, som beskrevet i folderen Ø-kort og Sommerhusejerkort, hvis man reserverer plads med sin BroBizz og udebliver fra afgangen uden at annullere sin reservation senest 20 minutter før afgang.
Normalprisen er den til en hver tid gældende standardpris uanset optjente rabatter.
Vi iværksætter denne foranstaltning, da vi ofte oplever, at Bizz kunderne optager en plads, som de ikke anvender, imens vi må afvise andre kunder pga. udsolgte afgange. Vi håber, at vi med denne foranstaltning, kan få opmærksomheden rettet mod, at man husker at annullere reservationer, som man ikke får brug for alligevel, så vi kan få så mange kunder med færgen som muligt.
Informationen må meget gerne deles, så vi får det udbredt til så mange som muligt inden højsæsonen for alvor melder sin ankomst.

Klik på linket herunder og hent folderen …

> Tilknyt din eksisterende BroBizz til Læsøfærgen
> Hent folderen om BroBizz og Ø-kort her > Bestil Ø-Kort hos Læsø Kommune
> Ny kunde? Bestil BroBizz her- privatkunder
> Ny kunde? Bestil BroBizz her- erhverv

Book endagsture ved Læsø Pakkerejser

Pakkerejser til Læsø med Læsøfærgen og Læsø Pakkerejser
> Se, hvad der sker - visitlaesoe.dk
Se video med booking-guide
Læsøfærgen bruger cookies for at gøre det nemmere for dig at booke billet og bruge hjemmesiden, og så bruger vi cookies til at måle trafikken på hjemmesiden. Du kan altid slette de cookies, der er sat. Læs mere her
Accepter cookies