Vejledning i forbindelse med coronavirus og rejser med Læsøfærgen

Senest opdateret 28/05-2020

 COVID-19 tiltag i hovedtræk:

 

- Hold afstand til dine medpassagerer

- Benyt de opsatte spritdispensere og følg sundhedsstyrelsens anbefalinger

- Hensyn til særligt udsatte borgere

- ALLE med mistanke om smitte SKAL kontakte Læsøfærgen inden overfart

 

Næsten almindelige tilstande igen
Færgedriften har været påvirket af de mange COVID-19 restriktioner i forbindelse med nedlukningen af Danmark, men nu kommer der mere almindelige tilstande igen.

Genåbningen af Danmark er nu i fuld gang, og der er ikke længere restriktioner for, hvor mange sæder der må bruges i den offentlige trafik.  Det betyder, at vi igen kan sejle med fuld kapacitet, og at bilpassagerer igen skal anvende salonerne. Ligeledes er bistroen åben med begrænset salg, og personalet er tilbage i terminalerne.

Der er dog fortsat en række hensyn og restriktioner, der skal overholdes, og derfor beder vi alle om læse nedenstående vejledning for overfarten inden afrejse.

Særligt udsatte borgere i bil
Særligt udsatte borgere der kommer i bil til færgen, kan få tilladelse til at blive i bilen under overfarten, hvis de i check-in trykker på hjælp-knappen og fortæller at de tilhører denne gruppe. Disse biler får af ekspeditionen anvist en speciel bane af hensyn til placeringen på vogndækket og opsynet under overfarten.
Hvis man ikke har trykket på hjælp knappen i check in, må man ikke sidde i bilen under overfarten.
Kunder, der ikke tilhører gruppen af særligt udsatte, jf. sundhedsmyndighedernes definitioner, må ikke længere opholde sig på vogndækket, men skal tage plads i salonerne som tidligere.

Særligt udsatte gående borgere

For særligt udsatte gående borgere, som i henhold til sundhedsmyndighedernes anbefalinger skal holde min. 2 meters afstand til andre passagerer, er der reserveret et specielt område på Margrete Læsø i styrbords agtersalon, hvor kun enkelte sæder må benyttes. Denne salon er reserveret til særligt udsatte gående og må IKKE benyttes af andre. Dog kan evt. ledsager benytte sædet ved siden af den særligt udsatte. Der er plads til 8 personer + 8 evt. ledsagere i salonen.
Bemærk at særligt hensyn til gående KUN er en mulighed på Margrete Læsø.

Du kan læse mere om risikogrupperne på sundhedsmyndighedernes hjemmeside: https://www.sst.dk/corona/faq#corona-faq-risikogrupper

Overfart
Vi henstiller til, at du på hele overfarten bliver siddende på den samme plads og bevæger dig så lidt rundt i salonerne som muligt, så smittespredning og kontakt med øvrige passagerer minimeres.

Legerummet ombord er fortsat lukket.

Følg i øvrigt de generelle råd og opfordringer for rejsende med offentlig transport, som kan læses nederst på denne side.


Bilalarmer
Vi henstiller til, at du afbryder din bilalarm under overfarten, hvis dette er muligt, da vi har erfaring for, at mange alarmer aktiveres af skibets bevægelser, og det er meget ubehageligt for de passagerer eller dyr, der opholder sig på vogndækket under overfarten.

Mistanke om smitte/konstateret smitte
KUN OVERFART I EGEN BIL!
For personer, der er under mistanke for at være smittebærer, har rejst i risikoområderne og udviser sygdomstegn på smitte, eller har fået konstateret coronavirus, gælder der særlige regler.

For at hjælpe dig med at komme sikkert og trygt over vandet uden at udsætte andre for fare, er det vigtigt, at du opholder dig i din egen bil under hele overfarten og ikke anvender faciliteterne i terminalen eller ombord.

Der medtages IKKE gående passagerer, hvis de tilhører ovennævnte gruppe.

Bistroen om bord
Bistroen om bord har åbent for salg, men med et begrænset sortiment og med et meget stort fokus på at holde en høj standard på hygiejnen. 
Vi henstiller til, at man kun går én ind og handler, holder afstand som anvist og benytter de opsatte spritdispensere. Vi opfordrer til, at man så vidt muligt betaler med kort eller mobilepay, og vi modtager kun kontanter, hvis det er strengt nødvendigt.

Terminaler og billetsalg
Der er åbnet for personlig betjening og kontantsalg i begge terminaler jf. de almindelige åbningstider.
Vi opfordrer dog fortsat alle, der har mulighed for det, til at købe billet på vores hjemmeside, så kontakten med automater og personlig betjening minimeres mest mulig. Vi modtager kun kontanter, hvis det er strengt nødvendigt.

Har man brug for hjælp til booking, kan man ringe på 98 49 90 22 på hverdage ml. 10-16.

Der er adgang til ventesale og kiosker, men vi henstiller til, at man opholder sig så lidt som muligt i ventesalen og holder afstand til øvrige passagerer.

Står man i terminalen og har brug for hjælp til billetkøb i kioskerne, kan man indtil videre kontakte personalet via vores samtaleanlæg, der hænger på væggen eller på 98 49 90 22.

 

Studerende med ungdomskort
Alle studerende med studieårskort til Læsøfærgen kan ringe på 98 49 90 22 og booke en billet, hvis de endnu ikke er sat op til onlinebooking på deres ø-kort. Billetten fremsendes på mail.

 

 

Myndighedernes generelle råd og opfordringer for rejsende med offentlig transport

- Rejs uden for myldretiden, hvis muligt.

- Vis hensyn til andre rejsende
Host og nys ikke i retning af dine medrejsende. Skal du hoste eller nyse, gør det da i dit ærme eller i et engangslommetørklæde. Vær særlig opmærksom på ikke at hoste eller nyse i nærheden af ældre medrejsende.

- Husk den gode håndhygiejne
Når du rejser med offentlig transport, er det ofte nødvendigt at holde fast for at holde balancen. God og grundig håndhygiejne er effektiv ift. forebyggelse af coronavirus. Vær derfor opmærksom på dette, når du er eller har været i direkte kontakt med de fælles berøringsflader med andre rejsende. Der opfordres til at medbringe håndsprit eller vådservietter på rejsen.

- Rejs ikke med offentlig transport, hvis du er syg, eller formoder at være smittet
Er du syg, eller formoder du, at du er smittet, så tag hensyn til andre ved ikke at rejse med offentlige transportmidler. Hvis du lander i lufthavnen fra udlandet og har symptomer på coronavirus/COVID-19 eller formoder at være smittet, skal du tage egen bil hjem.

Tiltag for at mindske smittespredning

Tiltag ombord og i terminaler:

Rengøring af gelændere, håndtag, billetautomater og andre objekter der ofte berøres er intensiveret og udføres flere gange dagligt både ombord i skibene og i terminalerne.

Der er opsat spritdispensere til brug for kunderne på begge lokationer, og vi opfordrer kunderne til flittigt at anvende disse.

Alle opfordres i øvrigt til at følge sundhedsstyrelsens anbefalinger for forebyggelse af smitte.

Plakat Coronovirus undgå smitte

Book endagsture ved Læsø Pakkerejser

Pakkerejser til Læsø med Læsøfærgen og Læsø Pakkerejser
> Se, hvad der sker - visitlaesoe.dk
Læsøfærgen bruger cookies for at gøre det nemmere for dig at booke billet og bruge hjemmesiden, og så bruger vi cookies til at måle trafikken på hjemmesiden. Du kan altid slette de cookies, der er sat. Læs mere her
Accepter cookies